Toscana

Toscana er italiens klassiske vindistrikt. Traditionen i området for vindyrkning på Sangiovese druen går generationer tilbage. Brunello di Montalcino, Chianti Classico og Vino Nobile di Montepulciano er de tre klassiske områder. Det er dog inden for de sidste tyve år der for alvor er sket noget med kvaliteten både i de klassiske områder og resten af Toscana.

Det var også i Toscana man førstegang lavede internationale vine og området Bolgheri fik meget opmærksomhed da de tæt på kysten begyndte at lave vine på internationale druer og i løbet af få år fik fuld fokus fra både vinanmeldere og vinelskere. I dag er Toscana et stort kludetæppe hvor blandinen af klassiske vinhuse, nye upcomming talenter, gamle vindistrikter der løfter sig og kvaliteten er stadig i en rivende udvikling. Som alle andre steder i Italien, så laves der også masser af konsumvin af blandet, ofte tvilsom kvalitet.

 

CANDIALLE – PANZANO – TOSCANA

Bedste beliggenhed lige midt i en gryde i den gyldne dal “Conca Dor’ “ i Chianti Classico. Josephine og Jarkko er yngste tilflytter til Panzano og har drevet vingård i tolv år. Ren naturvin og stor kærlighed til det de arbejder med. Blev hurtigt integreret blandt Panzano’s godt tredive vinmagere. Har på få år fået en flot og spændende produktion igang som de høster stor respekt for. Der er tænkt over alle detaljer. Fra de nye åndbare cement tanke i kælderen til de nye tilplantede vinmarker laves der elegante og moderne vine. Der er både plads til at tænke skæve vintanker og have et familieliv med parrets tre børn og fire hunde. Stramt og moderne udstyr på vinflaskerne og udtrykket i det hele taget. Matcher fint de stringente vine og stadig tro mod sangiovese druens temprement.

Chianti Classico “Le Misse”  –  Chianti Classico “Candialle” Ciclope IGT  –  Pli IGT  – Circe IGT

Candialle – Facebook

 

ORMANNI – POGGIBONSI – TOSCANA

Traditionelt gammelt Chianti Classico vinhus der har skabt fornyelse i vinkælderen. Det har betydet at vinene har fået et tiltrængt løft. En fin ballance mellem traditionen og den nye generation. Mere stringente vine med saftig druemost og elegant ballance mellem klassisk fadlagring og let tilførsel af ny eg. Huset er blandt Firenzes sommelier og vinhandlere blevet kult, og er efterhånden svær at få fat på. Husets riserva vine laves endnu kun i yderst beskeden mængde. Vinhuset er under omlægning til økologisk vinbrug.

Chianti Rød – Chianti Classico – Chianti Classico Riserva – Chianti Classico Riserva Borro del Diavolo