Vino

Vino er import af vine fra Italien. Vi arbejder sammen med en god håndfuld af nye upcomming vinmagere. Ens for alle er at de laver kvalitetsvin på små vingårde fra nogle af italiens mest interessante områder. Vi har arbejdet med italiensk vin i mere end 15 år, og har været med i hele den forandring der er sket fra kvantitet til kvalitet. Vino har gennem alle årene haft et stort og godt netværk bland nogle af Italiens bedste vinmagere. På den måde har vi altid fingeren på pulsen når det drejer sig om tendenser og kvalitet – og nej vi er ikke hoppet på naturvinbølgen. Derimod råder den gode smag og sund fornuft i vores valg af vinhuse. At der så er smuttet et enkelt naturvin vinhus med, skyldes udelukkende at de laver så pokkers god vin.

Tanker om vin og vinproduktion – Vi har ingen mærkevare på hylden, og har heller ikke lyst til det.  Vi har derimod håndplukket en række engagerede små ærlige vinmagere der er stolte, passionerede og brænder for det de laver.

Fordi vi har en lang historie med italiensk gastronomi og vin er vi startet der.  Vi vil slet ikke afvise at vi ser andre veje også, men kun Europa. Det vi søgte da vi gik i gang var upcomming modige personligheder der på hver deres måde, har en meget ærlig og enkel tilgang til det at lave god vin. For os er god vin der smager af den drue vinen er lavet på, og den jord vinplanten har rødderne langt nede i. Det er i princippet ikke så vanskeligt – og så alligevel.

Grønthøstning og lavt udbytte – I løbet af sommeren fjerner vinbønderne de “svageste” drueklaser. Nogen af dem gør det endda flere gange, så der når der høstes typisk er 3-5 klaser tilbage på hver vinstok. Dette kaldes grønthøstning.

Når druerne presses er det kun den bedste most der benyttes. Det vil sige at druerne typisk presses mellem 60 og 70% – resten kommer efter en kort gæring på tank i garagen, hvor vinen sælges til de lokale. Det er den type vin vi dansker køber i det lokale supermarked til 50 – 75 kr. pr. flaske.

Ingen eller minimum af besprøjtning – Mange vindistrikter og områder er begunstiget af et varmt og tørt klima, andre ligger i dale med høj luftfugtighed, mindre sol og svingende temperaturer. Derfor kan der være steder der har behov for at sprøjte hvis vejret driller. Det er for os ok, hvis det er gjort med omtanke, og ikke bare af vane og kynisk beregning for at få mest muligt ud af vinplanterne.

Ingen tilsætning – Vi tror på at den rene druemost kan lave rigtig god vin hvis vinbonden har et godt økosystem på vinmarkerne og benytter naturlige metoder for at lave god vin. Ingen unødig tilsætning til en ren, sund og god druemost.

Håndhøstet druer – Alle vinbønder høster selv deres drue, ofte hjulpet af familien. Ingen maskiner.  Druerne høstet typisk i de helt tidlige morgen timer hvor druerne er mest saftige og indeholder mest syre. Direkte tilbage til vinhuset hvor druerne presses umidelbart efter for at opnå det bedste resultat.

Ufiltreret vin – Vinbønderne benytter ingen eller et minimum af både filtrering og svovl – benytter gerne vild gær eller naturlig gæring, dog ikke et must. Men ingen unødige enzymer og ingen hormoner.

Den ærlige vin – Vi søger vine der smager af det terrior hvor vinen gror.  Vinen skal smage af den drue de er lavet på. Ingen overfadlagret og potente vine skabt i en vinkælder af en dygtig og kreativ vinmager. Hvis vi vil have Coke Cola smag så køber vi det i stedet.

Gastro og Vinture

vinmarken

Økoklogisk vinmark på Sicilien

Med mere end femten år i gastronomiens skønne regi, har vi været godt omkring i de spændende kroge. Ikke nødvendigvis synlige aktiviteter men gastronomi hvor kommunikation og nysgerrighed går hånd i hånd. Vi har lavet de sjoveste, vildeste og mest spændende aktiviteter hvor vores viden er en afgørende faktor for successen for kunderne, gæsterne eller læserne. Aktiviteterne har været meget forskellige men en ting har været gennemgående – Michael Larsens passion og detalje for den gode oplevelse. Vi er ikke et rejsebureau eller tur arrangør. Vi sælger viden og know how. Vi tilpasser turene til jeres niveau på samme måde som på ski pisterne så har vi begyndere, øvede og eksperter. På den måde får I den helt rigtige oplevelse både gastronomisk, kulturelt og vinøst. En ting er helt sikkert vi rammer uden om de værste turistfælder, men er meget bevidste om at vi er turister på de lokales præmisser.