The insider guide to New York – En ultimativ tur gennem The Big Apple

Opdateret forår 2016 – New York der hvor New yorkerne selv kommer…

New York er en fantastisk by. På samme tid en levende turist attraktion og new yorkernes egen by.  De lokale lever og ånder for – om ikke deres by, så deres “hood”- kvarter hvor de bor. En mangfoldig by som på alle måder er helt sin egen. Spændende som turist, hvis du finder de rigtige steder. Og det er her hvor New York virkelig har noget at byde på hvis du dykker ordentlig ned i byens mangfoldighed, hvor de lever og bor. Hermed også sagt at man kan bruge en uge i NY uden af finde sjælen af byen, og det er pokkers ærgerligt. Selvfølgelig skal Time Square og andre “ligegyldige” attraktioner opleves når man rammer the Big Apple.

Apollo Theater - en musikalsk smeltedigel

Legendariske Apollo Theater som har fostret rigtig mange især afro americans på den musikalske scene. Harlem en bydel i markant vækst.

Denne guide koncentrere sig udelukkende om oplevelser hvor vi er væk fra turist motorvejen, men samtidig bruger vi gerne en turbus til Harlem, eller en speedbåd ud til Statue of Liberty, hvis det er det man har lyst til…. Da byen der aldrig sover, tager vi forbehold for ting som kan være lukket, flyttet eller har ændret karakter siden vi var der i maj måned i år. – Hvis du oplever det, ser vi gerne at der er payback til guiden her, da det er et løbende research arbejde og mange ture til the big apple gennem de sidste 10 – 15 år.
Her er nyttige og gode tips til aktiviteter på en tur til NY. Nogle få ting står i guide bøgerne, men en del er mere lokale og krøllede oplevelser hvor turister ikke nødvendigvis står i lange køer, og hvor man bliver pelset for en ussel oplevelse. Jeg læner mig op af alle de guides andre også bruger, men har mit gastronomiske netværk, og det er folk der har fingeren på pulsen, og mad og gastro oplevelser du ikke kan læse dig til som alle gastro turister gør når de skal til New York.
Mens jeg boede i NY og de gastronomiske ture jeg har lavet i mere end seks år, har skabt en god evne til at manøvrere uden om de vanlige turistfælder og ramme nerven af NY. Samtidig ved jeg ganske udmærket at mens jeg skriver dette blog indlæg, så har tingene ændret sig, og vil blive ved med det – Det er også det – der gør New York så dynamisk og samtidig meget konservativ og klassisk på samme tid.

Jeg er selv vild med områderne i East Village, SoHo, Williamsburg, Dumbo, Chelsea og ikke mindst West Village hvor jeg boede mens jeg arbejdede i NY. Derfor vil nedenstående også være fokuseret på disse kvarterer. At mine interesser har omdrejningspunkt der strækker sig fra Gastronomi, kultur, musik, kunst og at nyde livet og de små underfundige oplevelser livet byder på, kan du klart læse af de muligheder jeg lister op. For mig er kontrasterne vigtige, så den ene dag kan fint foregå på et trashed pizzeria i NoLiTa og næste dag på tre stjernet Michelin restaurant i Midtown. Det er kvalitet og performance jeg går efter.

God fornøjelse

Michael

ml@gastroogvino.dk
Gastro & Vino

 

Interessante områder.
Mange navne er sammensatte, og et levn fra indianerne.
TriBeCaTriangel Below Canal – Henviser til det lille trekantede havne og dok område der ligger syd for Canal Street ud mod Hudson River. Her er gamle pakhuse transformeret om til især restauranter og lækre livsstils butikker og  efterhånden en del luksushoteller.

SoHoSouth of Houston – Igen en stedangivelse. Området syd for Houston Street. Engang meget kreativt og kunstnerkvarter. De sidste 25 år har området været indbegrebet af eksklusive gallerier, lækre tøjbutikker i hyggelige gader. Stadig et besøg værd men efterhånden meget poleret og pænt. Den kreative  nerve flytter sig hele tiden. I dag er SoHo mere eksklusiv og klassisk, men klart et besøg værd. Den kreative elite flytter altid væk når ejendomsspekulanterne rykker ind. Et ufrivilligt parløb mellem dem som kan skabe og se muligheder (de kreative) og dem som lukrere på den kreative energi (spekulanterne) De hænger uløseligt sammen – eller måske er det mere sådan at bolig spekulanterne hænger lige i haserne på den kreative elite. Efter SoHo var det TriBeCa, så Dumbo, og nu Williamsborough. Her er der stadig lidt kaos og umiddelbarhed, mange gallerier, kunstnere, små interimistiske cafeer. En cyklus med de kreative og boligspekulanterne tager typisk fem år, så er et nyt område under udvikling, og kreativiteten flytter ud.

Marcelleria, en af de gamle restauranter i MePa. Oprindelig en slagterbutik der solgte afskåret pålæg (affetati)

MePa – Meat Packing distrikt. Den gamle kødby nord for Greenwich Village. Det er desværre slut med industri og kødgrossister i de gamle slagtehaller. I dag jævnet med jorden, og nye bygninger dukker op. Bl.a. Bjarke Engels har tegnet og projekteret flere bygninger i området. Her er et rigtig godt udeliv. Cafeer, natklubber og designbutikker, er fint blandet med lækre barer og ude liv. Skønne kontraster i en obskur kulisse.

NoLiTa – Et lidt overset område mellem Chinatown og SoHo. Lave bygninger og en fin blanding af butikshandel på boulevarderne og rigtig gode restauranter i de tværgående smalle gader.  The Phesant, Balthasar, Lombardis pizzeria (Usa´s ældste og stadig et af de bedste)

East Village & Lower East – Efterhånden det mest kreative og innovative område i NY, borset fra den del som er rykket til Brooklyn siden. Det gamle hispanic område er i dag indtaget af designhoteller, hippe barer og natklubber. En god blanding af Berlin på syre og Barcelona på speed. Stadig nede på jorden med simple huller i væggen.

Billyburg – er kælenavnet for området der ligger øst for Manhattan. Williamsburg er det korrekte navn og er et gammelt polsk arbejderkvarter. Idag er den kreative elite landet her, og der er ved at være et godt undergrundsliv nord og øst for Bedford Street længere ude i Brooklyn. Brug en dag i området hvis i er til et mindre hektisk liv og et område der emmer af kreativitet og hygge. Bedford Street som er blevet helt mondæn. Sidegaderne på begge sider af Bedford Street er hyggelige og lidt hippie agtig på den helt gode måde. Masser af Loppemarkeder, små mikrobryggerier, cafeer, barer og udeliv når vejret er godt. Jo længer i går nord på af Bedfordstreet jo flere kreative oaser dukker op. Værksteder, kunstnere og skæve aktiviteter. Det er også her den dansk ejede restaurant med en michelin stjerne ligger. Her er det et jordnært liv, en stor modsætning til det der sker på Manhattan…

Gastronomi & Stjerner
Degustation – East Village. Min favorit restaurant. Jeg var der kort tid efter de åbnede, og det stod klart at intimitet og høj gastronomisk standard var målet, og der har de så været de sidste ni år. Du sidder rundt om køkkenet. 25 pladser i East Village. Innovativt køkken fra unge kokke drenge med den rigtige tilgang. De er i mellemtiden blevet voksne og stadig skarpe. – har ingen hjemmeside men der er masser af info på nettet. Degustation

Photo: nick clams

Efterhånden en inistitution på The Big Apple – Degustation. Underspillet toprestaurant med bare 25 pladser.

Jewel Bako – sushi i East Village.  239 E. 5th street. Shimao Ishikawa er i særklasse. Her kan du opleve det ypperligste inden for det japanske køkkens minimalisme i en kreativ og stilren udgave. Ishikawa er en institution og et forbillede for sushi kokke i New York. På den lille sushibar med knap 30 pladser kan du få en oplevelse der gør det svært at følge efter. Det er drengene fra Degustation der står bag, hvilket også borger for høj kvalitet. Kan kun varmt anbefales, hvis du vil give den fuld gas ud i det japanske køkken. Ikke billigt, men en oplevelse hvis du giver den fuld gas til en plovmand – excl. drikkevarer. Jevel Bako Sushi

Gilt – Innovativt og udfordrende køkken i skønne ekstravagante omgivelser. Her udfordres Ny´s top restauranter på fræk vis. Måske NY´s mest interessante restaurant netop nu. Gilt

Blue Hill – Greenwich Village – Mange prædker om lokale råvarer, bæredygtighed og økologi i øjeblikket. Dan Barber har praktiseret det de sidste 15 år med hans “lille” restaurant, hvor råvarene kommer fra hans egen farm Stone Barns uden for New York. Raffineret og samtidig ærlig og enkel mad. Måske den mest spot on high end restaurant der rammer tiden perfekt, og først nu er bevet “hip” selv om de har været totalt loyale og tro mod et ærlige og enkle køkken altid. Vi var forbi Blue Hill i foråret, og må sige at det var seriøst godt, men ikke helt oppe i topklassen. Derimod har vi af et par lokale fået visket i øret at det er på Stone Barns Barber har lagt alt energien og stedet svinger for vildt lige nu. Blue Hill

Fra jord til bord. Blue Hill gemmer sig lidt men er top restaurant med eget økologisk landbrug på Stone Barns uden for NY

Per Se – Midtown/Central Park – Den ultimative NY restaurant oplevelse havde jeg for seks år siden da restauranten toppede. Thomas Kellers raffinerede gastronomi frister alle sanser. Seneste anmeldelse i NY Times var meget nedslående læsning, måske er Keller faldet af på den. Når man nu skal spise 3 stjernet mad, anbefaler jeg at tage en frokost. Især hos Keller er det en god ide. Dels fordi restauranten ligger med udsigt ud over Central Park og fordi en tasting menu på en tre stjernet Michelin restaurant især i NY er en voldsom oplevelse… Per Se

Klassiske 3 stjernede til frokost
Du kan med stort held spise trestjernet frokost for langt under 100$ på flere af de bedste restauranter. Jean George – Midttown – den ultimative restauratør i NY www.jean-georges.com
og Le Bernadin – Midtown – som primært er en fiskerestaurant  www.le-bernardin.com

Marc Forgione i Tribeca
Uprætentiøs Michelin restaruant i skønne Tribeca. Her kan du få sucklung pig i happy hour og du kan spise contempery modern ameican og samtidig lidt rockn roll over maden på Forgiones restaurant Marc Forgione

Mario Batali´s flagskib i NY – Grennewich Village – Babbo er en legendarisk italiensk restaurant i New York og muligvis byens bedste. Her får du serveret oksehale-ravioli med sorte trøfler og sauce på duelever mens der er hård rock i højttalerne. Mulighed for at få en tasting menu udelukkende med pasta. Mario Batali er den musikglade ejer og køkkenchef. Babbo

Et stort forbillede for mig. Mario Batali – innovativ og sympatisk igangsætter af især italienske restauranter i NY

Classic dining i NY
Selv om man siger at amerikanerne ikke har en madkultur, så er det ikke hele sandheden. Den nye generation af hotshot køkkenchefer og restauranter dukkede op i Bill Clintons regeringsperiode. De lobbyede så meget for at vifte en fransk køkkenchef ud af det hvide hus for at slå et slag for det nye amerikanske køkken, primært skabt af en håndfuld ambitiøse kokke fra især San Francisco og New York. Nævnte restauranter har en lang historik og er gået hen og blevet klassikere i den nye amerikanske gastronomi. Ikke hipt, ikke moderne men meget et billede på hvad den amerikanske madkultur også er, når det er bedst.

Union Square Cafe – Gramercy
Endnu en klassiker som år efter år beviser sit værd. Jeg elsker at sidde i baren en sen eftermiddag efter en tur rundt i Gramercy og Murray Hill området. Bare sidde i baren og nyde et godt glas vin af deres store udvalg af især Italiensk og franske vine på glas. Livet her er steady. Business frokost og gang i restauranten hele dagen. Samme standart som Gramercy Tavern, dog en smule mere innovativt køkken og en smule mere moderne og alligevel meget klassisk. Union Square Cafe

En ægte klassiker – her går man ikke forkert i byen.

Gramercy Tavern – Gramercy
I Danmark ville vi helt klart kalde denne skønne restaurant for en kro, i ordets bedste betydning. Lidt tung og rustik interiør, men tag ikke fejl. Der er garvede kræfter bag. I den stil der satte amerikansk madkultur på verdenskortet er her en stilsikker udgave. Danny Mayer er det faste anker og manden der vedholder den stabile og gode kvalitet. Foruden Gramercy Tavern er det Danny Mayer der driver ”The Modern” den et stjernede Michelin restaurant på Moma. Gramercy Tavern

Tribeca Grill & bar Gramercy
Drew Nieporent har fra starten sigtet på det nye amerikanske køkken og i de 20 år TriBeCa Grill har eksisteret har den vist sin berettigelse. I det gamle kaffelager er der i underetagen restaurant med en enestående vinkælder hvor David Gordon har sat et flot fingeraftryk. Over 20000 flasker vin fordelt på 1800 vine gør indtryk. Der findes mindre end 100 restauranter world wide der kan byde på samme udvalg. TriBeCa Grill har desuden den største samling af Chateauneuf du Papes. Over 300 forskellige. Som de siger over their: ”Make it big”. Foruden restauranten, så holder den ene af ejerne Robert De Niro til i etagerne over med filmproduktion og distribution selskabet Miramax. Tribeca Grill

Gotham Bar & Grill – West Village
Den sidste i rækken af restauranter der satte gang i det nye amerikanske køkken. Gotham Bar & Grill har holdt 25 års jubilæum, og stadig lige populær. Her er der som de andre steder et stort stampublikum som er med til at manifestere Gotham Bar & Grill som en klassiker i NY. Det er 15 år siden jeg har spist på GB&G, men er ikke i tvivl om at hvis jeg går der ind i dag vil oplevelsen være af samme kvalitet, blot flyttet op i 2010 niveau.. Gotham bar & Grill

Pastis for Lunch. Ærke fransk midt i Meatpacking. Baldakinen har de sidste år være i stykker og ser lidt scruffy ud, men tag ikke fejl. Her kommer der the incrowd. Forår og tidlig efterår er det stedet at sidde udenfor og nyde moules frittes. Pastis

Minetta Tavern. Helt klassisk i West Village. Skønt og lokalt sted med fransk inspiretet stemning i NY udgave Lige som Pastis er det Kieth Mc. Nally der står bag. Han har altid gjort tingene gennemført så alle hans steder fremstår autentiske og ofte meget franske. Også Balthasar er en af Mc. Nally´s restauranter. Et er gennemgående for hans restauranter, og det er champagne og østers. Ikke en dårlig start..  Minetta Tavern 

Casual dining
Smith & Wollensky – Midttown – Det ultimative Steak House (Mash go home) S&W har flere restauranter på Manhattan og i Brooklyn. Absolut værd at gå efter hvis du er til en god bøf. http://www.smithandwollensky.com

Wylie Dufresne er  om nogen manden der har sat det molekylære køkken på dagsordnen I US. Skøn nørdet type der burde sidde på et universitet og forske. Åbnede NY´s første molekylære restaurant WD 50 i East Willage for ti år siden. Stadig et hot navn i branchen og driver idag Glæder mig meget til at checke stedet ud, for jeg er helt sikker på at Dufresne stadig i dag sætter en høj standard og har gang i noget godt.  www.aldernyc.com

Casa Mono  – Gramercy/Union Square – Tapasbar.  En tilfældighed bragte mig forbi Casa Mono for snart ti år siden i forbindelse med vi lavede nogle filmoptagelser i New York. Første seriøse tapasrestaurant tæt på Irving Plaza hvor jeg var til koncert med Waron Zevon. En hurtig bid mad inden koncerten, og her måtte jeg bare tilbage til igen. Skønt koncept. Små autentiske smagfulde retter og et imponerende vinkort. Tætpakket lille restaurant med kreative små tapas. Det er så blevet til en del besøg siden, og kvaliteten har løftet sig over flere omgange. Hvilket til min store ærgelse fik Michelin Guiden til at kaste en stjerne efter den lille restaurant. Den alle steds nærværende Mario Batali er manden bag restauranten, og det i sig selv borger for høj kvalitet… Casa Mono

Casa Mono – Lille hektisk tapas restaurant i særklasse. Bordbestilling nødvendig

Blue Smoke – Gramercy/Murry Hill – Jazz standards (blue smoke – hjemmerøget ribs af bedste slags. Stor og glimrende restaurant hvor maden er hjemmelavet og høj kvalitet.  God bar med jazzbar i kælderen  Blue Smoke

Otto – Greenwich Village –  Skønne skønne stor pizza og pasta restaurant ved Washington Square med imponerende vinkort, italiensk vine naturligvis Otto Pizzeria

The Spotted Pig, nice burger with fantastic fries. Endnu en Mario Batali restaurant.  Mario rammer plet hver gang han sætter en ny restaurant i søen. Her er det de lokale i West Village/Greenwich Village der nyder godt af en af områdets mest uprætentiøse og rigtig gode steder. Nede på jorden og så godt besøgt at det ofte kan være svært at få bord… The spotted pig

The little Owl – Greenwich Village (Bedste klassiske burger i NY)
Dette er en lokal berømthed også i West Village/Greenwich Village. Joey Campanaro laver New Yorks bedste burger, og retter inspireret af det italienske køkken. Verdensberømt for hans meatballs..Der er gang i den i den lille restaurant med god stemning og skønne mennesker, der holder sig væk fra de brede boulevarder…… Få hotellet til at booke bord til jer hvis i vil spise om aftenen… Også god til frokost. The little owl

La Esquina –NoLiTa – Det er er spas. En corner diner. En lille hjørne joint som rummer en af NY´s fedeste mexican restaurants og tequila bar. Hip med de hippe i en kælder med subwayen på begge sider. http://www.esquinanyc.com/

Piccolo Angolo  – West Village – uprætentiøs og god italiensk på kanten af meatpacking www.piccoloangolo.com

Sylvias er stedet for rigtig god Soul Food- Skal du spises I Harlem.  – turist trap JA men i orden – www.sylviassoulfood.com

Rao´s – Frankie “No” er kælenavnet på Frankie Pellegrino som aldrig har et ledigt bord. Siciliansk homecooking og intet fancy, men her kommer de rigtige mennesker og det er som at være hjemme. Jeg har forsøgt mere end ti gange at bestille bord, uden held. Et insider tip er at gå derop og stik hovedet ind i åbningstiden, så kan du være heldig. www.raos.com

Rao's Since 1896

Crispo – Chelsea/West Villige – Italiano naturligvis – skønt pitstop I Chelsea www.crisporestaurant.com

Market Table  – Indbegrebet af New Yorker restaurant – Træbeklædte lofter og massive slagterbænke til at hugge maden i sig ved. Indretningen på Market Table signalerer landlighed, og maden er ligeledes uprangende, men kvaliteten er i top, og rygtet har spredt sig – det er en god idé at bestille bord. Regningen smides gerne ind i en bog – for eksempel The Chocolate Connaisseur eller en rockbiografi. Prøv sværdfisken og spul efter fra det opfindsomme og billige cocktailkort. www.markettablenyc.com

Street food/Deli/Diner
Katz Deli – East Village – En klassiker. Helt old school og ikke ændret i mere end 25 år. Restauranten har altid haft New Yorkernes bevågenhed. Den blev dog verdenskendt på grund af en film. (Da Harry mødte Sally hvor hun simulere en orgasme) Den originale pastrami sandwich kommer her fra. Yummy! Du går absolut ikke sulten fra bords…. På kanten af East Village  www.katzdeli.com

Burger Joint – Midtown – her får stadigvæk du en af de bedste burgere i byen, selv om de for ti år siden omdannede en lille del af luxus hotellets underetage til en burger bar – ganske skelsættende den gang. Ligger tæt på MoMa, Den er lidt hemmelig, så man skal gøre en indsats for at finde den. Den ligger inde i Le Parker Meridien Hotellet ved 56th St./Sixth Ave. Du skal gå ind i lobbyen og ned til venstre. Øl i kander og billige burgers and fries som de skal laves. På væggene har forskellige berømtheder skrevet hvor meget de elsker deres burgere. Fantastisk sted.

burger joint - New York, NY, USA. cheeseburger and the works

Grace deli ved Fulton st. På Broadway

Vinbar & Barliv
Whats new? Her er et par tip som jeg glæder mig til at checke ud, og har fået anbefalet af mine NY insider kontakter. Altså ikke selv checket ud, men har hørt i køkkendøren….

Wildar skulle være det sidste nye og helt i top. Blæret at restauranten ikke tager mod bordbestillinger, men kun har walk in gæster… http://www.wildair.nyc/

Her er tre upcomming køkkenchefer  i skal holde øje med.

Angela Dimayuga, Mission Chinese Food, NYC
Matt Rudofker, Momofuku Ssäm Bar, NYC
Daniela Soto-Innes, Cosme, NYC

De bedste køkkenchefer lige nu

Best Chef: New York City (Five Boroughs)
Marco Canora, Hearth
Mario Carbone and Rich Torrisi, Carbone
Anita Lo, Annisa
Jonathan Waxman, Barbuto
Jody Williams, Buvette

SoHo Grand – SoHo – Den ultimative cocktail lounge på SoHo Grand Hotel. Extravagnaze big time. Det er et must. www.sohogrand.com

Café Noir – SoHo – Boheme livet lever stadig i SoHo. Skøn lille nordafrikansk bar og spisested I den uformelle ende. Min favorit og nærmeste lokale cafe da jeg arbejdede i NY. www.cafenoirny.com

The Bowery hotel garden for a drink, u can smoke and the girls are nice…
The Jane hotel Bar
Rose bar Gramercy hotel
I wanna go to www.230-fifth.com

Café
Bonus info er, at der på hjørnet af 39th/9th ligger en super delikat café, hvor man kan få fantastisk brunch og bloody mary’s blandt et meget trendy klientel. Orker man ikke lige det, ligger der lige heroverfor en juicebar, der sælger alskens frisklavede helsedrikke, der kan kurerer selv de værste cosmo-tømmermænd (og selvfølgelig fås to-go, så man kan se ekstra celeb-agtig ud).

Hoteller
De fleste booker hoteller i Midttown mellem 32rd street og Central Park. Det er også her de fleste hoteller ligger. Dette er kvantitet og det sikre valg hvis man booker gennem et rejsebureau.
Min erfaring er at der i dagtimerne er rigtig meget gang i den. Masser af folk på gaden. Liv, larm og alt det vi kender fra NY. Men husk på at midttown er også der hvor de fleste arbejder. Når de har fået deres snack og cocktail efter arbejde forsvinder de ud af byen, og så er der kun turister og Yellow Cab tilbage. Så blivere det rigtig kedeligt når man har været der et par dage. Blot lidt personlige observationer og erfaringer.
Jeg foretrækker klart Down Town hoteller. Favoritter i SoHo, East Willage og Lower East. Her er der lokalt liv og ikke så mange kæde butikker, barer og spisesteder. Det er også her du finder de små personlige hoteller og de helt extravagante Butique hoteller. Det kræver også klart mere at tage stilling til de små independent hoteller, for det kan virkelig være fugl eller fisk i New York. Jeg har håndplukket en række hoteller som jeg enten har boet på eller har været forbi i en eller anden sammenhæng. Valget af hotel er mangeartet og mulighederne for at checke ud er også mange, og der er ofte rigtig gode billeder af hotellerne, så man kan danne sig sit eget indtryk.

Et lille hint hvis du er modig og tør satse lidt, så kan du spare ca 20 – 25% på hotelregningen. Hotwire.com er et site der arbejdere med de store amerikanske hotelkæder og fylder op hvor der er huller.
Du vælger område, prisniveau og stjerner. Du får en række valgmuligheder uden du ved hvad hotellet hedder eller hvor det præcist ligger. Jeg har oplevet at bo ganske vist i Finans district ikke det mest sexede område efter fyraften, men dog et firestjernet helt nyt hotel med gode værelser (udsigt til Ground Zero) Superiore Dobbeltværelse i 12 dage for 1600 $ knap 700 dkr pr. døgn. Det er helt vildt i NY.
Her er en brugbar liste med aktuelle hoteller i forskellige niveauer.

Airbnb.com
Worldwide online bytte eller leje værelser og lejligheder. I NY er der et rigt udbud til yderst fornuftige priser, især i Brooklyn, Williamsborrough og Hoboken på New Jersey siden. Sørg for at der er gode subway forbindelser med Path train.

Park South Hotel – Det sikre valg
Lille city hotel med høj standard, gode værelser, vælg superiore
Et af de få hoteller hvor der er inkluderet morgenmad, og en ganske god af slagsen
Lidt tættere på Midttown men stadig fin placering ved Park South Avenue tæt på Maceys og Madison square garden.

Hotel East Houston
www.hoteleasthouston.com/
151 East Houston Street, New York, NY 10002
Et nutidigt new yorker hotel med en beliggenhed spot on downtown tæt på Soho, NoLita og der hvor alt det hippe foregår. Cremet og lækkert. I forhold til midttown hotellerne er prisen ganske fornuftig.

Nolitan Hotel
Nyt boutique hôtel med hip placering der hvor det hele sker

Sohohouse
www.sohohouseny.com
Hvis du vil duffle savsmuld, sex in the city og highlife, så er dette helt extreme hotel en vinder. Midt i hjertet af Meatpacking district. Wallet heavy men et besøg værd og glem endelig ikke deres tagterrase og øvrige faciliteter som er helt i særklasse.

Sohochi_075_copy123

Off SoHo Suites
http://www.offsoho.com
En af de mere specielle oplevelser, men rigtig meget NY. Her kan man bo som en rigtig New Yorker i egen lejlighed med to elle tre værelser. Lige spot on i Lower East. God stil og alligevel hjemligt.

The Greenwich Hotel i Tribeca

Home


Oldschool luxus når det er bedst.

Washington Square Hotel
www.washingtonsquarehotel.com
Lille familedrevet hotel. Værelserne er efterhånden renoveret og dette Art Deco hotel er opgraderet men stadig familiært og nærværende. Ligger lige overfor New York´s bedste italienske restaurant Babbo, hvilket klart tæller på plus siden.
Spot on i livlige Greenwich Village tæt på New York university, Soho, Tribeca.

Shopping
Gabay’s Outlet – East Village
Fin outlet, der sælger overskydende designervarer fra stormagasiner som Bergdorf Goodman og Henri Bendel med op til 80 % rabat og mærker som Marc Jacobs, Manolo Blahnik og JP Tods til stærkt nedsatte priser. Sam Gabay kom til USA fra Tyrkiet i 1905 og klarede sig som ung ved at sælge overskudsproduktion fra tøjfabrikkerne fra en trækvogn. Forretningen voksede, og i dag driver tredje generation af Gabay-familien den videre.
Gabay’s Outlet – 227 1st Avenue (mellem 13th og 14th Street) www.gabaysoutlet.com

Century 21 – Finance Center – Kvalitets outlet
Efter min mening er der alt for meget 2. sortering og varer med fejl, Meget gamle kollektions rester og spild af tid. Men men men – hvis du er til outlet så tag turen – Der skal ledes lidt i bunker og på overfyldte stativer, men belønningen for arbejdet er designerkup til lave priser – for eksempel tasker fra Michael Kors, solbriller fra Gucci eller undertøj fra Calvin Klein og Dolce & Gabbana. Kom så vidt muligt i dagtimerne på en hverdag – mange turister og indfødte newyorkere har fået øjnene op for, at der er gode kup at gøre i Century21, og i weekenderne er der trængsel.
Century 21 – 22 Cortlandt St. http://www.c21stores.com/

Brooks Brothers – Den ultimative strygefri skjorte
Vi mænd kender det alt for godt. Skjorter der skal stryges. Brooks Brothers er en herreekvipering i ordets bedste forstand, og de har skjorteudvalget. Her går ekspedienter rundt, og høfligt hjælper, vejleder og sælger (de er jo på provision). Med målebånd omkring halsen er de klar til at finde den skjorte, de bukser eller anden beklædning, lige netop i din størrelse. Butikken hvor small, medium, large ikke har vundet indpas. Her er det din størrelse der er afgørende for det stykke beklædning du ønsker. Helt old school.
Jeg kan klart anbefale deres Non iron classic fit skjorter. Kniv skarpe pressefolder, skal aldrig stryges, og det skal de ikke. Fåes i forskellig kvaliteter, med forskellige flipper og i mange længder. Lad dig føre tilbage til dengang der var herreekviperings butikker til, med ekspedienter der går op i det de arbejder med. Bemærk Brooks brothers har også dametøj. Det er helt klassisk, men kvaliteten fejlere ikke noget. Skjorterne koster i omegnen af 200 dollars for 3 stk. et fund hvis man er til det klassiske og ikke gider stryge skjorter…… Har flere butikker på Manhattan og er ffterhånden rigtig skarpe på deres webshop. www.brooksbrothers.com

Macy´s – Murray Hill
Jeg elsker Macy´s. En god blanding af en rodebutik og totalt checket stormagasin. Størrelsen er indiskutabel, det samme er udvalget. Helt imponerende. Rammer du  Macy´s så start med at gå til visitors service center. Her kan du hvis du har legitimation med få et rabatkort med 10% på alle varer du køber. Herefter er det op til temperaturen på kreditkortet hvor mange etager du når op eller ned. Er i flere anbefaler jeg at i finder fikspunkt hvor i mødes. Lad os bare sige det er et stormagasin med vægt på stor. Tag turen helt op på de øverste etager og opleve et levn fra en svunden tid. En skramlet træ rulletrappe – ren nostalgi.  www.macys.com

Fødevaremarkeder
Union Square Organic Market – Gramercy
Det skønneste øko marked i NY. Økologiske avlere der dyrker de skønneste grøntsager, kød, urter etc. Alle vendors dyrker selv det de sælger. Alt er økologisk og dyrkes max 100 km fra NY. Prøv eks David Graves Rooftop Honey. Dyrkes på de højeste tagterrasser på Manhattan. Man kan måske diskuterer økologien, men så prøv hans og fruens marmelader fra egne øko bær i Massachusetts. Der er marked tre dage om ugen. www.berkshireberries.com

Hispanic Market – East Village – I East Village ligger det skønne Hispanic/latino marked. Kan sgu ikke helt huske adressen men det er på vej ud mod Williamsburg bridge. Værd at checke ud. Skønt leben og rigtig gode Hispanic goods.

Chelsea Market  – MePa/Chelsea – På kanten af Meatpacking og Chelsea er der i et gammelt industribageri et af de bedste overdækkede markeder med fokus på mad og køkkengrej. Her snor du dig mellem vandfald, jern og beton i nænsomt designet og bevaret industri bygning. Du kan finde alt i fødevarer, restauranter og en del brugskunst. Købmandsbutikker, sushi barer og meget andet der drejer sig om mad. I etagerne over ligger reklamebureauer, tv stationer og kreative virksomheder. Et besøg værd på en gråvejrsdag.  http://www.chelseamarket.com/

Absolut NY

Kultur/Kust
MoMa – Midtown – Et lille museum Midtown – The Modern restaurant på MoMa er I særklasse. Design og mad. Også cafeen er Ganske glimrende. Noget af det bedste museums mad man kan få..
Gugenheimer – Upper East – også et museum upper east. Jeg synes ofte udstillingerne er kedelige, men bygningen af Frank Lloyd Wright er besøget værd. Ingen tvivl om at Schmidt Hammer Lassens version kan findes på Aros…
Check Whitney, måske et lidt glemt museum. God samling af Edward Hopper.

Undergrund
Simon Preston Gallery – Lidt kultur Godt SoHo gallery  www.simonprestongallery.com

P.S.1: er den lidt mere eksperimenterende del af MoMA som ligger i Queens. Det er oprindeligt en gammel skole og nu bruges klasselokalerne som udstillingsrum. Cool sted. Om sommeren holder de Warm Up (KÆMPE udendørs fester) i gården. Det er her det sker på den eksperimenterende kunstfront lige nu.

Gallerier i MePa og Chelsea
Ivy Brown Gallery 675
Hudson Street 212.925.1111 Located on the 4th floor between 13th and 14th streets, this eclectic gallery shows photography, painting, mixed media and glass with a companion “Go Shop” selling limited artist-made items. Open Monday – Saturday 12pm – 5pm and Thursdays until 9pm. www.ivybrowngallery.com

De fleste og bedste gallerier ligger i Chelsea. Her er en hel række af de bedste samlet omkring 15-20 gade ved 9th og 10th. avenue. Her kan du også nyde en klassisk burger af bedste slags på Empire Diner. Måske den mest fotograferede diner i USA. Bl.a. plade cover til Tom Waits. I kan også spise top italiensk på Del Posto  på 85, 10th ave. www.delposto.com

Leo Kesting Gallery
812 Washington Street 917.650.3760 Gallery featuring works of emerging to mid-career artists. www.leokesting.com

Milk Studios and Gallery
450 West 15th Street 212.645.2797 Six thousand square foot gallery that features contemporary and creative popular art shows. The gallery is the ground-level companion to the 45,000 square foot Milk Studios that also offers production and casting services. www.milkstudios.com

Sperone Westwater
415 West 13 Street 212.999.7337Exhibiting the work of artists, both established and cutting edge, of diverse nationality, age, and style. www.speronewestwater.com

White Columns 3
20 West 13th Street Entrance on Horatio Street 212.924.4212 Gallery that provides a dynamic forum for the creative development of emerging and under-represented artists producing provocative new work. www.whitecolumns.org

Wooster Project
418 West 15th Street 212.871.6700Specializing in prints, paintings and works on paper by Andy Warhol.www.woosterprojects.com

Byliv/Musik
Smoke på Broadway & 102nd Street i Harlem. det er trendy og et af NY´s bedste jazzbarer. www.smokejazz.com

Jazz Standards – Murry Hill – sammen med restauranten Blue Smoke er det et godt bud på en aften i Murray Hill området. Her er hjemmerøget ben af høj kvalitet. Desuden en af byens bedste (og ikke turistet) live jazz scener. www.jazzstandard.com

Jazz i en lille Harlem-lejlighed
Hver søndag eftermiddag inviterer Marjorie Eliot på sublim jazz i hendes lille lejlighed i den nordlige del af Harlem. Men du skal komme tidligt for at finde en plads i stuen, entreen, køkkenet eller kosteskabet, for der er rift om pladserne i det lille jazzhjem. Koncerten er som udgangspunkt gratis, men vær opmærksom på, at donationer bliver værdsat.
Hver søndag klokken 16.00  – 555 Edgecombe Avenue mellem 159th og 160th Street.

 

Køkkenskoler
Der findes en række private køkkenskoler i New York. Som i Dk har man også en offentlig skole for folk der vil i kokkebranchen. Dog er de private køkkenskoler af noget højere kvalitet og der er mere prestige i at betale sig fra god læring og herefter i ”mesterlærer” hos en af de kendte køkkenchefer.

The French Culinary institute
ICE – Institute of Culinary Education
James Beard Foundation

Man skal heller ikke glemme musikalske oplevelser og andet godt. Her link til Soundvenue som har lavet en rigtig god research på kvalitative oplevelser i NY

Aktiviteter
Lidt turist lir: Fra Pieren lige neden for Brooklyn Bridge kan man sejle med en voksen speedbåd. Ud på Hudson River til Statue of Liberty. Super lir hvis man er til det – selv I en voksen alder.  www.circlelinedowntown.com/shark.asp

Udsigt – Besøg Top of the Rock på toppen af Rockefeller bygningen.
Fantastisk udsigt over hele byen og faktisk flottere end fra Empire State Building – idet du kigger direkte over på Empire.

Loppemarked – New Yorks suverænt bedste loppemarked ligger i Hell’s Kitchen, 39th Street mellem 9th og 10th avenue.
Markedet har åbent hver weekend året rundt (undtagen i meget dårligt vejr), og her kan fås alt fra det værste skrammel til fantastisk vintage designertøj, tasker og sko til meget billige penge. Det gælder bare om at prutte om prisen. Jeg kom der hver weekend i et halvt år og havde noget med hjem hver gang. Min yndlingskjole er stadig en, jeg har købt der til $5, som altid bliver beundret af det eksklusive publikum:-)

Gospel koncert
En søndag morgen tager vi undergrundstoget op til 116. gade i Harlem og går til gudstjeneste i Caanan Baptist Church kl. 11, hvor man i en propfyldt kirke er sikker på at opleve ægte gospel, så hele kirken gynger. De lokale var iført deres fineste tøj. http://www.cbccnyc.org/default.asp
Den mest kendte og populære kirke i Harlem er Abyssinian Church. Her er det især koret The Abyssinian baptist gospel Choir der bla har medvirket på U2 plader i 80érne. Kirken afholder gudstjenester søndag kl. 11.00 kom i god tid. Gudstjenesten er både for lokale men mest for turister. Men en oplevelse værd.

Grey line busrundtur
Har du ikke været i NY før, så benyt endelig muligheden for at tage Grey Line´s rundturs busser som kører over hele Manhattan. Udgangspunktet er 32th Street ved Empire State building og tæt på Macy´s. Her er der forskellige muligheder, og du kan hoppe af og springe på som du har lyst inden for samme dag. Jeg vil anbefale turen der går fra 32nd Street og syd på. Turen tager ca. 2 timer og i rammer SoHo, Greenwich Village, Finance dristrict, East Village, West Village (Sex in the City), TriBeCa, MePa, Chelsea. En god måde at få et indtryk af NY på. Tag turen en dag med godt vejr og sid på toppen af bussen.

Gratis men godt
Greeters. Lokale guide bruger 3-4 timer på at vise rundt i deres nærområde på Manhattan og Brooklyn. Servicen er gratis og skal bookes i god tid. www.bigapplegreeter.org/

Brooklyn Bridge – Gå tur over Brooklyn bridge – smukkest især fra Brooklyn og tilbage til Manhattan. På Brooklyn siden er der den bedste isbar med rigtig flødeis. Uhm  – Brooklyn ice cream factory. New York´s bedste pizzeria ligger også på Brooklyn siden af broen – Grimaldi´s – forvent kø

Guidet jazz-tur i New York
New York har altid været jazzens ukronede hovedstad. Intet sted i verden tilbyder den besøgende bedre muligheder for at udforske den fritflydende og improvisatoriske musik, der ofte er blevet er blevet kaldt selve soundtracket til New York. Jazz-nostalgikere har mulighed for at tage på en rejse i jazzens historiske fodspor med den lokale jazz-ekspert Gordan Polatnick. De guidede ture sammensættes specielt til grupper alt efter interesse, og det er en god idé at være nogle stykker, da prisen pr time ligger på 75 dollars, og turene som minimum varer fire timer. Afsluttes med besøg på jazzklub.
Mødested: 3268, 43rd Street, Astoria – www.bigapplejazz.com

Klapjagt på designertøj i The Garment District
Hvor finder du de eksklusive designerkjoler og jakkesæt i The Big Apple? Du kan vælge at betale dig fra det på 5th Avenue, eller du kan lade forfatteren Pamela Parisi vise vejen gennem modejunglen. Parisi og Tightwad Treks leder slagets gang gennem The Garment District og tager grupper på mellem tre og 100 mennesker med rundt til de cooleste og billigste, private showrooms. Åben Mandag, onsdag, fredag og lørdag www.theeleganttightwad.com/treks.html
Start: Hjørnet af 39th St og 7th Ave

På bytur med Sex and the City
Gå i Carrie Bradshaws højhælede fodspor og se, hvor Miranda og Steve blev forlovet, og hvor Samantha fik hævn over Richard. Man kommer vidt omkring ser man hele 60 locations på knap 2,5 timer. Pris: 18 dollars. Ingen mail eller web. Big Apple Film Scout Tours Ring (212) 714-8336

I hælene på The Sopranos i New York
Er man ikke til Sex and the City (læs af hankøn), var det måske en idé i stedet at gå i hælene på det, der flere gange er blevet kåret som verdens bedste tv-serie: The Sopranos. Som fans af serien vil vide, udspiller The Sopranos sig på den anden side af Hudson-floden i New Jersey. Turen indbefatter over 40 locations fra serien, blandt andet et besøg i den legendariske strip-klub Ba Da Bing, hvorfra Tony Soprano (James Gandolfini) styrer sine forretninger. www.screentours.com
Påstigning: Ved 7th Avenue og 39 th. Street.
Varighed: cirka 4 timer. Pris: 42 dollars pr. billet

Hvor det nye og det gamle NY støder sammen
Tag med på en guidet tur på Lower East Sides Orchard Street. Her møder gamle familieejede butikker, vintage butikker og vogue-værdige modebutikker hinanden, klassisk arkitektur står overfor den moderne. Hør, hvordan immigranter levede før i tiden med 12 personer i et værelse, og oplev så de kæmpe ekstravagante lejligheder og hippe natklubber. Her finder du et miks af det gamle og det nye New York i en charmerende pærevælling.
Hvornår: To timers gratis guidet tur, starter kl. 11 hver søndag fra april til december.
Hvor: Turen starter ved Katz Deli – East Houston og Ludlow Street.

Cielo – MePa –  New York House i verdensklasse
Svedig natklubstemning i The Meatpacking District og rytmer, der giver udslag i roterende underliv. Et nedsænket dansegulv sættes i flammer af de bedste house-dj’s fra begge sider af Atlanten. Cielo er af flere toneangivende medier blevet udråbt som en af de bedste house klubber i New York. Prøv selv.
www.cieloclub.com  Cielo, 18 Little West 12th St., Meatpacking District

Madnørderi ud over alle grænser
Kitchen arts & Letters – Upper East – Lexington Avenue
Den ultimative butik for kokke og madentusiaster. Her er måske verdens største udvalg af kogebøger. Primært englesk og spansksprogede bøger. Også vin og madrelaterede bøger og magasiner. Nach Waxmann og Natt er begge levende madlexikon og de har en enorm viden, ikke kun om den amerikanske madkultur men har også det seneste korridor snak om køkkenchefer og dagsordnen inden for kokkebranchen. Nach er med hans legendariske cap en venlig nørd, mens Natt trods han nærmer sig 40 år lærlingen. Ganske imponerende.
www.kitchenartsandletters.com/

Køkkenskoler
Der findes en række private køkkenskoler i New York. Som i Dk har man også en offentlig skole for folk der vil i kokkebranchen. Dog er de private køkkenskoler af noget højere kvalitet og der er mere prestige i at betale sig fra god læring og herefter i ”mesterlærer” hos en af de kendte køkkenchefer.

The French Culinary institute
ICE – Institute of Culinary Education
James Beard Foundation

Man skal heller ikke glemme musikalske oplevelser og andet godt. Her link til Soundvenue som har lavet en rigtig god research på kvalitative oplevelser i NY

Feedback
Har du oplevet noget ekstraordinært, er det bare med at sende en mail med info.
NY flyttere sig hver dag. Steder åbner steder lukker. Feedback er nødvendig for at guiden hele tiden er opdateret… Kom kækt!!

Andre livsnydere der har været omkring denne NY Guide har sendt gode vibes tilbage og her er deres forslag.

Jakob K Berliner skriver til mig sommer 2011
Du er for vild! TAK – Det er den bedste liste længe –
Skal den lige tilføjes med det sidste hotte hotte er det Miss Lilly´s ( det er en jamaicansk restaurant af samme ejer som ham der har lavet mexicaneren på Lafyette St som du har med. Det er her du spotter de nye modeller og fashion folket og så er maden tilmed god; )

Til efteråret åbner de en jamaicansk juicebar, plade butik og radiostation i lokalet ved siden af.. De er geniale til at få alt til at se autentisk ud, ligesom på mexicaneren. Tror det er Dalancey og Macdougal st.

En anden god er Five Leaves lige mellem Williamsbourg og Greenpoint, minder meget om Marlow & Sons ( men det gør den jo ikke dårlig ; ) De har truffel fritter, mmmm. Rigtigt god stemning og meget local! Ellers er det hotte her helt klart østers østers og østers; )

Mira Arkin skriver til mig forår 2011 Den bedste steak fik jeg på BLT Steak, http://www.bltsteak.com/ som jeg blev tippet til af Rasmus Oubæk herovre fra MASH. Super tjekket sted, hvor de spillede lækker musik (Lionel Ritchie, Stevie Wonder) mens man spiste top lækre bøffer med tilbehør, som der lige var kælet lidt ekstra for. Cool.
Var også virkelig vild med Gramercy Tavern og burgerne på Burger Joint i Le Parker Meridien Hotellet.
Fik et rigtig dejligt japansk måltid på en izakaya 9 east 13 street ved union square der hed Aburiya Kinnosuke – en rigtig lille røver af en restaurant med ægte robata grill og rigtig mange japanere. Få en plads ved disken!

Synes også du skal prøve en af David Changs Momofuku steder – jeg fik en lækker frokost på Momofuku Ssam Bar, hvor de faktisk skulle være endu bedre om aftenen.

Praktiske informationer – Transport

Her er en brugbar video om transport til og fra JFK lufthavnen –video transport

About Michael Larsen

Gastronomisk nørd med vin og mad på hjernen. Har gennem de seneste 15 år arbejdet med gastronomi og Vin. Har dybe rødder i de italienske vinmarker hos de passionerede vinbønder. Har en udpræget trang til at udtykke mig, hvilket sker på bloggen "Jagten på den gode smag" her på siden. Skriver også for mad og livsstilmagasiner. Nyder at formidle gastronomi og vin. Kommunikationen er også vigtig når jeg laver teambuilding med virksomheder og private. At "lege" med mad, skabe nye opskrifter og retter gør mig glad. Derfor bruger jeg også tid på udvikling for fødevarevirksomheder og branchen. Rejser ofte i den gode smags tjeneste og nyder at dykke ned der hvor en råvare eller et produkt har sin oprindelse. Er nysgerrig og formidler budskabet ud til andre her på Gastro & Vinos blog "Jagten på den gode smag".

, , , , ,

2 Responses to The insider guide to New York – En ultimativ tur gennem The Big Apple

  1. Louise Fischer 19. marts 2016 at 12:44 #

    Tusind tak 🙏

  2. Mikael Bo 19. marts 2016 at 14:56 #

    /// fantastisk guide – kan anbefale Beauty & Essex – og French Laundry i Lower East – der er mad og ikke mindst stemning for alle pengene…..

Skriv et svar