Skræddersyede gastronomiske oplevelser til erhvervslivet

De sidste ti år har været en lang spændende rejse for gastronomien i Danmark og især Østjylland og Aarhus. Udbudet og mulighederne er store. Kvaliteten er høj, og det er uanset om du finder en af de efterhånden mange gastro “grillbarer” eller du søger top gastronomi. Palletten har bredt sig ud og Aarhus står i dag knivskarp og indbydende, både for Aarhusianerne og de mange turister der kommer til byen. Hvem havde for bare få år siden troet at et begreb som “gastro turister” i dag er en del af dagsordenen.

Aarhus har gastronomisk rygrad og højt niveau

Det har været en fin og lang rejse der i dag gør Aarhus og omegn til et attraktivt rejsemål for turister. Det lokale erhvervslivet er altid på jagt efter det sidste nye. Det hippe, dem der får de gode anmeldelser, og dem som findes i guidebøgerne, Nu har Michelin også indtaget Aarhus, hvilket måske er mere interessant for kokkenes ego og rygraden i den lokale gastronomiske andedam. Alt er godt.

Skindstegt fisk, bacon, æble

Private Dining eller Gastro Teamcooking

Her hos os i baggården er vi gået en anden vej. Efter mere end 14 med egne restauranter tabte jeg pusten, hvilket skabte en unik åbning for på fuld tid at arbejde med en niche inden for gastronomien. Gastro teamcooking henvender sig direkte til erhvervslivet, hvor vi har mindre virksomheder og afdelinger af større virkskomheder med i køkkenet – og fremtryller en fire retters middag på relativt højt niveau på bare to timer. Efterfølgende er det ren nydels, god vin, pral og blær over det resultat der er skabt… I mit univers mere interessant end at rappelle eller køre segway. Sådan er vi heldigvis så forskellige.

Rustikt og råt lokale med sjæl

Et frirum med gastromiske oplevelse som omdrejningspunkt

Vi kender det alle sammen. Man sidder på en restaurant med kæresten, og lige ved siden af har et hold på 15-20 medarbejdere eller en afdeling af en virksomhed indtaget nabobordet. Det er bare et dårligt match for alle. Kender det så godt fra min tid i restauranterne. Det vil altid, med mindre restauranten har et sidelokale til en større flok, være en øv oplevelse for alle. I vores baggård har vi ikke restaurant og dermed heller ikke et kludetæppe af gæster med forskellige behov. Det vi tilbyder er eksklusivt vores lokale til en lukket flok på min 14 personer og op til 30 personer. Vi skræddersyr et arrangement, lytter til jeres ønsker og behov. I har måske haft ledelses møde, arbejdet hårdt i en lang periode og trænger til lidt adspredelse, og har lyst til at være jer selv. Det er her Gastro og Vino kan tilbyde noget helt unikt. Et lukket forum, hvor mad, vin, gastronomi og afslappede omgivelser giver jer mulighed for at komme ned i gear, og ikke mindst – kan tale frit uden der er andre gæster der lytter eller forsøger at dysse jer ned. Private Dining i en uformel og hyggelig ramme, hvor der er højt til loftet. Lad os leg sammen en dag, hvor i har lyst til at være jer selv og hvor mad, vin og stemning er unik, maden er lavet kun til jer, og vi gør os umage.

Gerners Grill – En moderne version af en ribbensandwich

About Michael Larsen

Gastronomisk nørd med vin og mad på hjernen. Har gennem de seneste 15 år arbejdet med gastronomi og Vin. Har dybe rødder i de italienske vinmarker hos de passionerede vinbønder. Har en udpræget trang til at udtykke mig, hvilket sker på bloggen "Jagten på den gode smag" her på siden. Skriver også for mad og livsstilmagasiner. Nyder at formidle gastronomi og vin. Kommunikationen er også vigtig når jeg laver teambuilding med virksomheder og private. At "lege" med mad, skabe nye opskrifter og retter gør mig glad. Derfor bruger jeg også tid på udvikling for fødevarevirksomheder og branchen. Rejser ofte i den gode smags tjeneste og nyder at dykke ned der hvor en råvare eller et produkt har sin oprindelse. Er nysgerrig og formidler budskabet ud til andre her på Gastro & Vinos blog "Jagten på den gode smag".
No comments yet.

Skriv et svar