Grænsesøgende naturvine i det sydlige Friuli.

Edi Tapacino styre dagligdagen på Edi Kantes vingård

Med mindre du er meget nørdet ud i Italienske vin, så har du formentlig aldrig hørt om vin distriktet Carso DOC i Friuli. Et plateau mindre end 15 km nord for Trieste helt op ad den Slovenske grænse. Et ganske ufremkommeligt område med små smalle snoede veje og en vinproduktion der samlet er som en mellem stor Toscansk Chianti producent.

Så kan man sprøge sig selv om hvorfor man skal bruge tid på så smalt et vindistrikt. Det er ganske enkelt – De laver seriøs god vin, og har været med fra starten af naturvinsbølgen, og de laver snorlige og skarpe vine uden den mindste mislyd. Ganske enkelt befriende at nyde så gode naturvine, der er i særklasse.

Du har formentlig hørt om begrebet orange vin – Et begreb som de lokale vinbønder i Friuli ryster på hovedet af. Her i den nordøstlige del af Italien kaldes det som det er – Skin macererede hvidvine. Dette lille sydlige område har været med til at sætte de skin macereret vine på verdenskortet. Området fik DOC klassifikation i midten af 1980´erne og idag er der knap 70 ha vinmarker, og omkring 20 vinmagere i området.

 

Drue mæssigt er vi også på udebane. Den lokale yndling er Vitovska udgør knap 1/3 af den samlede produktion, en drue der viser sig som et yderst interessant bekendtskab, men også Malvasia, Sauvignon Blanc og Pinot Grigioviser fine resultater.
Mest interessant i vin distriktet er vinbøndernes måde at turde gå til kanten på. Både i forhold til den ofte meget lange skin maceration og valg af druer og produktions form. Jorden i Carso er meget rig på jern, og lige under overfladen er det klipper af limsten, hvilket ikke gør det let at lave en nye vinmarker. Selv om der er få vinmagere i området, får de meget “taletid” i medierne. Det skyldes bl.a. deres kompromiløse tilgang til vinproduktion. Den lange skin maceration er med til at skabe de helt særegne vine fra området.

Sandi Skerk hvor han er mesteren – i vinmarken.

Man kan vel knap nok kalde det en by, men Prepotto i Duion-Aurisina området er omdrejningspunktet for de bedste vingårde. Edi Kante, Zidarich, Skerk og Lupinc familien er nogle af de mest spændende og markante vinmagere med Kante som den karismatiske stjerne.. Sandi Skerk er nørden over dem alle og måske den mest teknisk dygtige, med en nærmest perfektionistisk tilgang til det at lave vin. Hans vinkælder er udgravet i naturlige grotter, og selv om vinkælderen “kun” er to etager dyb, så er der mulighed for at komme yderligere mere end 150 meter ned i grotterene under de store vintønder. En mulighed Sandi Skerk går og grubler lidt over….

 

Skerk´s produktion er på beskedne 15.000 flasker årligt, og en af de mindste vinmagere. Produktionen er snorllige og i mit univers blandt de tre bedste producenter.
Lupinc har en for området tørre produktion og en af de største i den lille klassifikation. Omkring 50.000 flasker laves der på vingården som også har et lille enoteca og restaurant. Vinområdet er meget koncentreret og man kan på en varm sommerdag gå mellem husene uden at få sved på panden. Lupinc har desuden agriturismo i forbindelse med restauranten, og også et par huse i byen som byder på overnatning, og der er nærmest bare en spytklats længde fra Lupnic og over til Edi Kante som gemmer sig i et tæt bevokset skovområde. Nærmeste by er Aurisina. En meget lokal lille flække der stadig bære præg af af fortidens grænse adskillelse. Grå og umiddelbart trist, men hvis du er modig så sæt dig på torvet eller den lokale bar og mødes med de lokale, så kommer der gang i diskusionerne. Et yderst venligt folkefærd som har åbne arme, er stadig er nysgerrige og har en mening om verden.

Benjamin Zidarich (tv) har områdets bedste vinbar med en spetakulær udsigt

Zidaric og Skerk ligger dør om dør og deres tilgang til vin er meget ens. Naturlige vine og biodynamisk dyrket på de skrå marker ned mod Adriaterhavet. Vinene lagrer i grotter under vingårdene. Hvor Sandi Skerk er den stille perfektionistisk sjæl, så er der anderledes fart på Zidaric. Han har ombygget den øverste etage af hans hus med en stor terrasse, og lavet områdets bedste vin og madbar. Her er der gang i den det meste af året og den driftige vinmager har en utrættelig energi. Fra terrassen kan man nyde udsigten ud over Adriaterhavet som kun ligger få kilometer væk. Begge vinmagere har en beskeden produktion på omkring 12-15.000 flasker årligt. Langt største delen hvidvine.

Små snoede skovveje på plateauet med nogle af italiens mest spændende nye vinmagere

Da vi skulle finde Edi Kante, var vi virkelig på herrens mark. Både vores GPS og sunde fornuft hjalp os ikke på de små snoede skovveje. Vi var egentlig i god tid, men endte med at komme for sent. Et par telefonopkald til Edi Tapacino fik os på rette vej. Vores GPS havde snurret rundt om sig selv flere gange og til sidst måtte den melde pas midt på en grusvej i ingenmandsland. Edi fik os guidet ind på vingården som er et arkitektonisk master stykke. Ikke fordi man kan se særlig meget. I den tætte skov ligger et lille hus og det er det.

Gastro mobil hos Edi Kante

Men neden under i tre etager laves der vin som ingen vil drømme om.
Edi Kante har i mere end tyve år lavet vin på vinhuset ude i skoven. Sammen med hans far var Kante den første pioner. Kante presser ikke druerne. Derimod bliver de “krustet” på samme måde som nordjyder vrider grønkål. En blid form. For knap tyve år siden fik han en ide, og så skal man ikke gå i vejer for den flamboyante vinmager. Edi ville bygge en underjordisk vinkælder – banket ud i klipperne, og kælderen skulle være rund. Tre år mange udfordringer og dynamit senere stod kælderen klar. Edi var stolt. Vinene hos Kante laves udelukkende på gode vinår. Druerne er gæret på 8-12 år gamle egettæsfade i et år. Herefter lagre han et halvt år på ståltank hvor vinen lagre færdig.

Kante´s runde vinkæder 20 meter under huset

Projektet var lykkedes. Temperaturen var perfekt til lagring af vin. Høj luftfugtighed med vand langsomt piblende ned af de rå og nøgne klippevægge. Missionen fuldført. I dag står vinkælderen som et monument af en genistreg. Edi Kante er en kompromisløs og grænse søgende vinmager der ikke gør det let for ham selv. Som den eneste i området ligger hans vinmarker spredt rundet i skovområdet og helt op ad den Slovenske grænse. Ikke mindre end ni forskellige nøje udvalgte steder har han plantet vinmarker.

Vinkælder i 20 m. dybde med vandet stille dryppende ned af limstens klipperne

Foruden at være områdets mest markante vinmager, så er Kante også en ganske begavet kunstner. Dette kan ses på hans etiketter hvor egne kunstværker er skaleret ned. Personlighed både i vinkælderen – i de vine der kommer ud fra huset og let genkendelige på etiketterne. Det er faktisk mere end ok, når nu også vinen har kvaliteterne. Vi fik anbefalet Kante´s vin af Mitja Skerk, en af områdets dygtigste sommelier. Og sådan er det i Friuli. En gæstfrihed og åbenhed som de brede ud til dem der lander på denne østlige grænseregion som har så meget at byde på.

About Michael Larsen

Gastronomisk nørd med vin og mad på hjernen. Har gennem de seneste 15 år arbejdet med gastronomi og Vin. Har dybe rødder i de italienske vinmarker hos de passionerede vinbønder. Har en udpræget trang til at udtykke mig, hvilket sker på bloggen "Jagten på den gode smag" her på siden. Skriver også for mad og livsstilmagasiner. Nyder at formidle gastronomi og vin. Kommunikationen er også vigtig når jeg laver teambuilding med virksomheder og private. At "lege" med mad, skabe nye opskrifter og retter gør mig glad. Derfor bruger jeg også tid på udvikling for fødevarevirksomheder og branchen. Rejser ofte i den gode smags tjeneste og nyder at dykke ned der hvor en råvare eller et produkt har sin oprindelse. Er nysgerrig og formidler budskabet ud til andre her på Gastro & Vinos blog "Jagten på den gode smag".
No comments yet.

Skriv et svar