En ydmyg og nyanceret vinmager i Roero – Piemontes uopdagede perle

Alle taler om Barolo og Barbaresco og med rette. Min første tur til Piemonte i begyndelsen af 1990érne – og ja du læste rigtigt, det er mere end 20 år siden. Den gang var det primært store cooperativer og klassiske vingårde, som Cavallotto, Ratti, Gaja, Vietti, Giacosa og Conterno i flere udgaver der huserede i området. Der er sket rigtig meget siden. Dengang var der en fin variation af vinmarker, hasselnødde lunde og skove. I dag er det primært vinmarker der har overtaget.

Fabrizio når han er bedst - i vinmarken

Fabrizio når han er bedst – i vinmarken

Imponerende og skræmmende hvordan Barolo og Barbaresco er vokset

Barolo og Barbaresco er områdets stjerner – og har fortjent det, selv om der i mit univers er drevet rovdrift på området i den hellige drues navn. Mængden af vin i både Barolo og Barbaresco, er steget betydeligt, især over de sidste 10-15 år – og ja vi namedropper i flæng vingårde, vinmagere og vinmarker i dette skønne område. Mine to første besøg i området var Aldo Conterno og Cavallotto brødrene. Det var før der kom hegn og porte op omkring de feterede vingårde. Det var fasinerende at besøge på det tidspunkt, hvor vi også sad på Trattoria della Posta, som dengang lå på torvet i Monforte d’Alba. Her sad vi side om side med områdets vinbønder og drak rigtig god vin af små vinglas og spiste Massimo´s rustike landmad.

På samme tur  havde jeg udset mig et lille område der lå nord for Alba by, på den “forkerte” side af Tanaro floden. Roero hedder vindistriktet – og husk navnet Roero!. Som Barolo og Barbaresco er det et uvejsomt bakket terræn i det skovrige område med små snoede veje og super fine vinmarker på perfekte skråninger. I Roero var der ingen stjerner, men en hel række hårdt arbejdende vinbønder som gjorde stort indtryk på mig. Vi besøgte dengang de to Damonte brødre, som netop havde overtaget et lille vinhus Malvirà efter deres far. Roberto – den ene af brødrene, var stålsat i hans tanker om hvad området Roero kunne. Han havde en plan om at lave vin af høj kvalitet – lige som i Barolo og Barbaresco . og det var lige nøjagtig hvad der er skete for de to brødre, som sammen med naboen Correggio vingården var foregangsmænd for Roero distriktet, der laver nogle af de mest elegante Nebbiolo vine jeg har smagt.

Statement i Matteo Corregga´s vinkælder

En af Roero´s unge vinmagere Matteo Correggia lavede dette statement, som er at finde i vinkælderen på vingården et par kilometer vest for vivbyen Canale

Mere end 15 år senere er jeg tilbage i Roero, for jeg har aldrig glemt dette beskedne vindistrikt og der er sket rigtig meget på de år jeg ikke har været i området. Vinmarkerne i Roero er stadig upoleret og ikke så intensivt dyrket, som man ser det syd for floden Tanaro i Barolo og Barbaresco.

Jeg havde udset mig en håndfuld små vingårde i området og især en skilte sig ud, en ung, lidt forsigtig og ydmyg vinmager, der var klar i mælet og vidste hvad han havde gang i. Fabrizio som bor i Vezza d’Alba kommune råder over nogle af Roero’s bedste vinmarker, som han har overtaget efter hans far Mario og farfar, som producerede druer til det lokale cooperativ. I perioder har de selv benyttet druerne til egenproduktion og flasket det under Battaglino navnet, det er dog først de seneste ti år, der har været en stabilitet og branding af Battaglino vine med Fabrizio som en nyanceret og dygtig vinmager.

Fabrizio i vinmarken Sergentin

Fabrizio i vinmarken Sergentin i 300 m højde i de kalk og sandholdige jorde.

Der er sket meget på de ti år Fabrizio har lavet vin. Halvdelen af den lille produktion på 5 ha vinmarker er den lokale hvidvin Roero Arneis, som han sidste år fik Gambero Rosso´s pris for bedste hvidvin til prisen. Han har en hel række af to glas i samme guide for hans rødvine, og har opnået tre glas for en af hans nebbiolo vine. Så det hårde arbejde har velfortjent båret frugt.

 

En stålsat slider der får det optiale ud af de vinmarker hvor druerne gror

Det har været hårdt arbejde og en lang sej vej, hvor Fabrizio ønsker at udtrykke terroir og drue i den vin der kommer ud fra den lille vinkælder. Med god hjælp og en lang erfaring fra far Mario, har de to opbygget en produktion, der er værd at sætte fokus på. Foruden produktionen af den hvide Roero Arneis, laver de også vine på Nebbiolo og Barbera druen. Nebbiolo, i en helt ung og ren udgave, uden nogen form for fadlagring, et yderst elegant karakterefuldt og flot glas Nebbiolo, der virkelig udtrykker områdets terrior. Husets Barbera har fået en snært af fadlagring hvilket klæder Barbera, netop fra Roero. Den sandede og lerede jord giver vinen karakter til den frugtholdige vin. Fadlagringen tilfører lidt mere krop og runder den til tider heftige frugtsyre fint af.

Overeskuelig lagrings kælder hos Battaglino

Overeskuelig lagrings kælder hos Battaglino, der vidner om et nuanceret og ikke overfadlagrede vine.

I Roero, som i Barolo og Barbaresco, er der vinmarker der kan mere end andre og her har Battaglino vingården en stor trumf i ærmet. Her skal du, kære læser, skrive dig de to navne – “Colla” og “Sergentin” bag øret, dette er to af Roero´s bedste vinmarker. Den høje beliggenhed i 250 – 300 m, gør dem til nogle af Roero´s absolut bedste vinmarker.

Fabrizio og far Mario der går under navnet Giorgio (Armani) grundet det tilbagestrøget grå hår

Fabrizio og hans far Mario på toppen af to af Roeros højest beliggende vinmarker Colla og Sergentin

Netop arbejdet i marken er en stor del af succesen bag den lille vingård. Jordbunden er kalkholdig og sandet, hvilket er med til at gøre begge vine både elegante og kraftfulde. Med Nebbiolo druens markante garvesyre, er her en vin med elegance og samtidig masser af mørke bær i næsen. To meget forskellige Nebbiolo vine med hver deres karakter og personlighed. Dette skyldes ikke mindst Fabrizio´s meget elegante måde at arbejde i vinkælderen på, her formår han på fornemmeste vis, at implementere og styre brugen af egetræ fra de små barriques – ofte et til tre år gamle fade.

En mikroskopisk vinkælder med de midste ståltanke jeg har set

En mikroskopisk vinkælder hvor kontor, lagringskælder og lager stort set er et og samme rum. Fermentering foregår i et seperat rum. Her er også de mindste ståltanke jeg har set.

Når man besøger Fabrizio´s lille vinkælder, kan man kun have dyb respekt. Pladsen er trang – med en produktion på ca. 25.000 flasker pr. år. Margin for fejl, hvis han ikke er super skarp i vinkælderen, vil være umuligt at rette op på. Selv en lille fejl disponering kan have stor konsekvens. Det er noget lettere at være stor producent, her kan fejl rettes, hvilket næsten er umuligt med en så lille produktion som den der foregår i kælderen i Vezza d’ Alba.

At det er et lille familie foretagende vidner et besøg hos Batttaglino klart om. Både omgivelserne i den lille vinkælder og det engagement hele familien ligger i vinmarkerne og i vinkælderen er ganske enestående. Her er “small is beautyfull”

Vi har Battaglino´s vine på vores vinhylder i baggården, og du kan finde dem på vinbarer og restauranter i Østjylland og København

Her kan du se hvad vi har af Battaglino´s vine

About Michael Larsen

Gastronomisk nørd med vin og mad på hjernen. Har gennem de seneste 15 år arbejdet med gastronomi og Vin. Har dybe rødder i de italienske vinmarker hos de passionerede vinbønder. Har en udpræget trang til at udtykke mig, hvilket sker på bloggen "Jagten på den gode smag" her på siden. Skriver også for mad og livsstilmagasiner. Nyder at formidle gastronomi og vin. Kommunikationen er også vigtig når jeg laver teambuilding med virksomheder og private. At "lege" med mad, skabe nye opskrifter og retter gør mig glad. Derfor bruger jeg også tid på udvikling for fødevarevirksomheder og branchen. Rejser ofte i den gode smags tjeneste og nyder at dykke ned der hvor en råvare eller et produkt har sin oprindelse. Er nysgerrig og formidler budskabet ud til andre her på Gastro & Vinos blog "Jagten på den gode smag".

, , , , , , , , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar